25 november 2017
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Overvejelser ved donorinsemination

Hvad er donorinsemination?
Donorinsemination vil sige, at man bliver insemineret med sæd fra en sæddonor. Sæddonorer i Danmark er yngre, raske mænd, oftest studerende. Der må ikke være kendte alvorlige arvelige sygdomme i deres familie 4 led tilbage – f.eks. sukkersyge i en ung alder eller sindssygdomme. Alle donorer testes for cystisk fibrose.

Sikkerhedsforanstaltninger ved donorinsemination
Mændene må ikke tilhøre nogen risikogruppe m.h.t. HIV-smitte og leverbetændelse d.v.s. at de f.eks. ikke må være homoseksuelle, stofmisbrugere eller have haft samleje med prostituerede eller kvinder fra Afrika.
Donorerne bliver HIV-testet før de må afgive sæd. Sæden bliver nedfrosset i ½ år, hvorefter de igen testes, og først da må sæden benyttes.

Anonym/ikke anonym donor?

Fra den 1. oktober 2012 er det blevet lovligt også for læger at foretage insemination med ikke anonym donor.

Der er således 3 kategorier af donorer:

1: anonym donor. Der oplyses kun højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve på donor. Barnet vil aldrig kunne finde donor.

2: åbne ikke kontaktbare donorer: Ud over ovenstående oplysninger, kan der tilkøbes yderligere oplysninger om donor. Barnet vil aldrig kunne møde donor.

3: åbne kontaktbare donorer: Ud over ovenstående oplysninger vil barnet have mulighed for at møde donor, når barnet er over 18 år.

 

Hvem tilbydes denne behandling?
Kvinder, hvis partner har meget stærkt nedsat sædkvalitet. Desuden par hvor det af hensyn til fejl eller sygdomme i arveanlæggene er uønsket, at mandens sæd anvendes.

Enlige eller lesbiske kvinder kan også tilbydes denne behandling.

Hvordan foregår behandlingen?
Såfremt kvinden ikke fejler noget, er det en nem og enkel behandling, hvor kvinden insemineres i sin naturlige menstruationscyklus. For at finde det rette inseminationstidspunkt ultralydskannes kvinden 1-2 gange i behandlingsmåneden. Første skanning foretages typisk på 12. cyklusdag regnet fra den 1. menstruationsdag. Når ægblæren er parat, tager kvinden en ægløsningssprøjte og bliver derefter insemineret 2 dage efter. Inseminationen foregår ved, at et tyndt kateter føres gennem livmoderhalsen og op i selve livmoderen. I får udleveret en skriftlig vejledning med det præcise mødetidspunkt samt en vejledning i, hvordan ægløsningssprøjten skal tages.

Resultater
For hver behandlingsmåned opnår omkring 25 % af parrene en graviditet, og 20 % føder et barn. Sammenlagt vil 70 –80 % af de par, som indleder behandling med donorsæd få et barn indenfor de rammer, der tilbydes ved behandling på offentlige fertilitetsklinikker.

Kommer barnet til at ligne manden?
For at det ønskede barn kommer til at ligne sine forældre mest muligt bliver mandens øjenfarve, hårfarve, højde samt vægt noteret inden behandlingen. Der tilstræbes da at vælge en sæddoner, der ligner mest muligt, hvad disse 4 egenskaber angår.

Er det ”vores” barn?
Når man beslutter sig for donorinsemination, skal både kvinden og manden underskrive en erklæring om, at de vil betragte barnet som deres eget. Begge parter har forsørgerpligt, og barnet har arveret fra begge.
Hvis parret er gift, bliver manden automatisk registreret som far til barnet. Er man ikke gift, skal man i forbindelse med fødslen anmelde, at manden er faderen. Dette er normal praksis ved alle fødsler, hvor forældrene ikke er gift.

Personlige overvejelser ved donorinsemination
Det er ofte en meget vanskelig beslutning, om man ønsker insemination med sæd fra en sæddonor. Mange spørgsmål tårner sig op. De mest almindelige er f.eks.: Hvor meget skal vi senere fortælle barnet? Skal familien vide det? Hvordan vil barnet reagere og vil det føle, at der er noget galt og bestandigt kredse om sin oprindelse? Må vi have samleje samtidig med behandlingen, og hvem er faderen, hvis vi bliver gravide?
P.g.a. disse spørgsmål fravælger en del par denne behandling, fordi den bliver for uoverskuelig. Rent fysisk er det en meget lidt belastende behandling for kvinden, og den giver, som før nævnt, en god chance for at få et barn.
For at træffe en beslutning må parret overveje, hvad der er vigtigst for dem. Er det selve det at reproducere sig, eller er det et familieliv med børn omkring sig ? Altså et valg mellem en tilværelse med eller uden børn.
Beslutningen vil præge resten af ens liv. En ting er dog sikkert. Når barnet først er der, er nærværelsen så massiv og betingelsesløs, at de fleste overvejelser om, hvilken arv barnet bærer, skrumper.
Erfaringen viser, at det generelt går de familier godt, som får børn ved sæddonation. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af de par, der får barn med donorsæd, holder det hemmeligt. Det kan skyldes en række overvejelser, f.eks.:
 

  • At sikre sig ”ejerskabet” til barnet.
  • At undgå at krænke familien.
  • At undgå at barnet føler sig anderledes end andre og ønsket om at være en almindelig familie.
  • Usikkerhed om det rigtige tidspunkt for information til barnet.
  • Religiøse overvejelser.

    Hvis man vælger at holde det hemmeligt, skal man være opmærksom på omkostningerne i den forbindelse. Det kan f.eks. være:
  • Uforløste problemer parret imellem.
  • At barnet føler, at der er ”noget galt”.
  • Frygt for ”afsløring”.
  • Isolation og hemmeligholdelse vanskeliggør parrets muligheder for at bearbejde problemer med familie og venner.
  • At man bærer på en ”familiehemmelighed”, som måske ubevidst belaster familiens velfærd.

    Det er en meget personlig beslutning, hvorvidt det enkelte forældrepar ønsker at informere deres barn. Der kan tales for og imod, men vigtigst er det, at forældreparret gør det, de føler er rigtigst for dem.
    Som behandlere mener vi, at allerede når barnet når en alder, hvor det begynder at interessere sig for, hvorfra børn kommer, er det tid til at fortælle, hvordan tingene hænger sammen. Barnet vil næppe interessere sig ret meget for det, men vil senere vende tilbage til emnet. Det værste, der kan ske, er, at barnet i puberteten konfronteres med ”hemmeligheden”. Barnet vil føle det som et tillidsbrud. Hvorfor har mine forældre holdt det hemmeligt i 15 år? Denne konfrontation kan give konflikter i familien.
    Barnet ved jo udmærket, hvem dets forældre er. Det er nemlig dem, der er hos det i dagligdagen, og som viser det kærlighed og omsorg.
    Man siger, at blod er tykkere end vand – men på den anden side er kærlighed tykkere end blod.

    Held og lykke.

 

Bogen: "Selvvalgt singlemor til donorbarn" af Signe Fjord og Anne  Patricia Rehlsdorph, kan måske også være en inspiration.