25 november 2017
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Prøvetagning fra livmoderhulen

Prøvetagning fra livmoderhulen/livmoderhalsen (Endosug/cervixsug):

 

Formål:   

                      Udhentning af væv fra livmoderslimhinden til mikroskopisk diagnostik.

                      Anvendes ved

                              Mistanke om processer i livmoderslimhinden bedømt ved UL

                              Ved blødningsforstyrrelser, hvor det er ønskeligt med væv til diagnostik.

                      Må ikke udføres ved mistanke om levende graviditet i livmoderen.

 

Vejledning:

Formålet med undersøgelsen er at hente noget væv ud fra livmoderslimhinden og/eller livmoderhalsen til mikroskopisk undersøgelse.

Livmoderhalsen vaskes af, og der indføres et tyndt plastikrør i livmoderhulen.

Ved hjælp af undertrykket i en sprøjte suges lidt af vævet ud fra livmoderhulen og/ eller livmoderhalsen.

Plastikrøret fjernes under undertryk, og det kan bevirke en slubrende lyd.

Undersøgelsen er forbundet med lidt stikkende fornemmelse, når røret føres ind.

Når der suges, fremkommer der menstruationslignende smerter.

Undersøgelsen varer ca. 2 min og den ubehagelige del med sugningen varer under 15 sekunder.

Efterfølgende kan der komme lidt blødning og menstruationsagtigt ubehag i underlivet.

 

Svaret:

                     Svaret foreligger efter 5-8 dage og kvinden vil blive kontaktet fra klinikken, når svaret  

                     fremkommer. Derefter vil den videre plan blive aftalt.

 

Udarbejdet 26. februar 2012 af Ingrid Nielsen.