25 november 2017
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Screening og behandling til forebyggelse af livmoderhalskræft

Screening og behandling til forebyggelse af livmoderhalskræft.

På livmoderhalsen kan der opstå celleforandringer, som kan være forstadier og senere udvikle sig til livmoderhalskræft. Hvert år rammes ca 400 danske kvinder af livmoderhalskræft og ca 175 af dem dør. Mange tilfælde af livmoderhalskræft kunne være forhindret, hvis alle kvinder deltager i screening for celleforandringer på livmoderhalsen.

Screening:

 
  • Tilbud om screening:
    For at finde celleforandringerne inden de udvikler sig til livmoderhalskræft udsender sundhedsmyndighederne et brev til alle kvinden således at:
    kvinder i aldersgruppen 23-49 år tilbydes en celleprøve hvert 3. år.
    Og kvinder i aldersgruppen 50-64 år tilbydes en celleprøve hvert 5.år.
    Gravide skal først have taget prøven 8 uger efter fødslen.
    Kvinder, der har fået fjernet livmoderen af fredsommelig årsag, skal ikke have taget celleprøve.


  • Hvor foregår celleprøvetagning:
    Normalt er det kvindens egen læge eller en anden praktiserende læge, der tager prøven.
    Undtagelsesvis kan lægen give en henvisning til en praktiserende gynækolog.


  • Hvordan tages prøven:
    I forbindelse med en gynækologisk undersøgelse vil lægen røre ved livmoderhals med en lille børste. Du kan måske mærke lidt til berøringen, men ellers gør det ikke ondt. Der kan være lidt blodigt udflåd i timerne efter.


  • Svaret:
    Svaret på prøven foreligger normalt efter 1-2 uger afhængig af, hvor prøven er undersøgt. Aftal med den læge, der tager prøven, hvordan du får svaret.

    Prøven viser celleforandringer:


  • Hvorfor får nogle kvinder celleforandringer:
    Vi ved nu. at kvinden skal være smittet med en HPV virus. Nogle kvinder bliver ved med at have HPV infektionen, og de kan så udvikle celleforandringer. (Se senere om HPV)


  • Prøven viser celleforandringer:
    Når der er påvist celleforandringer, er det nødvendigt at foretage en udvidet undersøgelse af livmoderhalsen for at finde ud af, hvor omfattende forandringerne er. Derfor vil din læge henvise dig til en praktiserende gynækolog eller til sygehuset.


  • Hvad foregår der hos gynækologen/sygehuset:
    Under besøget hos gynækologen vil du blive undersøgt.
    Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og i forbindelse hermed en kolposkopi.
    Det er en kikkertundersøgelse af livmodermunden med et lille forstørrelsesglas, så lægen bedre kan se, om der er forandringer i vævet.
    Der bliver taget en slimhindeprøve fra livmoderhalskanalen og en lille vævsprøve (biopsi) fra livmodermunden.
    Undersøgelsen varer ca 5 minutter og foregår som regel uden større ubehag. Let blødning fra skeden er almindelig efter undersøgelsen og kan vare nogle få dage.
    Somme tider bløder det mere, og lægen vil så lægge en lang gaze-strimmel op i skeden. Strimlen skal du selv tage ud senere samme dag.
    Vævsprøverne sendes til undersøgelse og svaret foreligger hos lægen efter 1-2 uger.
    Du aftaler med lægen, hvordan du får svaret, oftest er det pr telefon.


  • Hvad kan svaret være:

  • 1: der påvises ingen forandringer i prøverne

  • 2: atypiske celler
    a: HPV high risk negativ
    b: HPV high risk positiv

  • 3: CIN 1

  • 4: CIN 2

  • 5: CIN 3

  • 6: livmoderhalskræft



  • Behandling:


  • Hvad er behandlingen:
    Ved grad 1-3 ny prøve efter 4-6 måneder. De forsvinder ofte af sig selv. Hvis du er HPV positiv, skal der dog holdes mere øje med dig.
    Ved grad 4-5 tilrådes keglesnitsoperation = konisering.
    Ved grad 6 henvises til hospital.


  • Hyppighed:

    Der tages ca 15.000 prøver om året, hvor svaret ikke er normalt. Der foretages ca. 5.000 koniseringer om året i Danmark.


  • Konisering:

    Det er en lille operation, hvor der fjernes det stykke af livmoderhalsen, hvor celleforandringerne sidder.
    Det kan foregå hos gynækologen eller på sygehuset.
    Gynækologen foretager det i lokalbedøvelse. Hvis du af en eller anden grund har ønske om eller har behov for fuld bedøvelse, vil du blive henvist til sygehus.


  • Forberedelse
    Du må gerne ledsages af en pårørende, og du skal ikke være fastende. Det kan være en god ide at tage 1 gram kodimagnyl eller tilsvarende, inden du kommer.


  • Indgrebet
    Forberedelserne varer ca. 10 min. og selve operationen varer ca. 5 min. Lokalbedøvelse sprøjtes ind i livmoderhalsen. Du vil hele tiden kunne mærke, at der bliver rørt ved dig, men der vil ikke være smerter. Medens du er bedøvet, fjernes det yderste lille stykke af livmoderhalsen, hvor de forandrede celler er påvist. Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse.


  • Efter indgrebet
    Du skal helst ikke selv køre hjem efter indgrebet. Det er også en god ide, at du holder dig i ro de første par dage.
    Mikroskopisvaret foreligger efter 1-2 uger. Du aftaler med lægen, hvordan du får svaret.


  • Normale følger
    Smerter: Det er almindeligt, at der kommer lette smerter efter indgrebet. Smerterne er ofte muskulære, fordi du har været anspændt. Som regel aftager smerterne efter nogle timer. Du må gerne tage smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. kodimagnyl eller panodil. Følg anvisningen på pakken.

    Blødning: I de første uger efter indgrebet vil der være lidt blødning eller brunligt udflåd, og det kan forstærkes lidt efter 1 uge, når sårskorpen falder af. For at undgå infektion skal du bruge bind, ikke tamponer, og du skal undgå samleje, karbad, svømmehal og havbad til blødningen er ophørt.


  • Sygemelding
    Det tilrådes, at du er sygemeldt i 1-2 dage efter operationen, og at du undgår sport og tunge løft den første uge.


  • Komplikationer
    Inden for de første uger kan der i sjældne tilfælde opstå unormal, kraftig blødning eller underlivsbetændelse. Inden for klinikkens åbningstid ringer du hertil. Uden for klinikkens åbningstid skal du kontakte skadestuen og fortælle, at du har fået lavet et keglesnit.

    Efter konisering:


  • Kontrol
    Efter operationen vil du blive tilbudt et opfølgningsprogram. Programmet afhænger af det endelige mikroskopi svar.


  • Fremtiden
    Seksualliv: Keglesnit i livmoderhalsen har ingen indflydelse på seksuallivet.

    Graviditet: Keglesnit i livmoderhalsen har normalt ingen betydning for muligheden af at opnå og gennemføre graviditet. Hvis det har været nødvendigt at fjerne et stort stykke af livmoderhalsen, er det lille risiko for for-tidlig fødsel.



    Hvad er HPV (HUMAN PAPILLOMA VIRUS):


  • Årsag
    Human papilloma virus forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle typer forårsager hånd og fod vorter, andre typer forårsager kondylomer = kønsvorter, og visse onkogene (kræftfremkaldende) typer kaldet high risk er årsag til livmoderhalskræft.
  • Virus gemmer sig i cellerne på livmoderhalsen, og hvis dit immunforsvarer svagt, kan virussen ændre den celle den er i, så cellen kan udvikle forandringer og blive til en kræftcelle. 


  • Forekomst
    Human papilloma virus (HPV) er vidt udbredt. De fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft vorter. Seksuelt overførte HPV-infektioner er også udbredte, og de fleste giver ingen symptomer. Ca. 17 % af alle vil på et tidspunkt få synlige kondylomer=kønsvorter.


  • Smitteveje og reservoir
    Vorter smitter ved direkte og indirekte kontakt. Seksuelt overførte HPV smitter ved samleje. HPV findes kun hos mennesker.


  • Symptomer
    Vorter på hud og kondylomer på slimhinder. Udover kondylomer kan seksuelt overførte HPV forårsage uspecifikke irritationstilstande i slimhinderne samt livmoderhalskræft.


  • Livmoderhalskræft
    En række undertyper af HPV, specielt type 16 og 18, kan forårsage livmoderhalskræft, og infektion med disse typer af virus er en forudsætning for den ondartede udvikling. Kvinder, der ved celleprøve undersøgelsen har fået påvist atypiske celleforandringer i livmoderhalsen, bør undersøges for HPV. Såfremt der kan påvises onkogene undertyper af HPV i en podning fra livmoderhalsen, bør undersøgelsen gentages efter et halvt år til et år for at konstatere, om der er tale om en forbigående eller kronisk infektion. Kvinder med atypiske celleforandringer kan med denne enkle virusundersøgelse opdeles i to grupper. Flertallet, der ikke har HPV-infektion, og som kan vende tilbage til det almindelige screeningsprogram, idet celleforandringerne ikke kan udvikles til kræft, samt en mindre gruppe med kronisk infektion af HPV i livmoderhalsen, og som bør følges jævnligt.


  • Diagnose
    Påvisning og typebestemmelse af human papilloma virus i en podning ved hjælp af mikroarray analyse.


  • Behandling
    Der er ingen behandling.


  • Vaccination
    Infektion med nogle af HPV undertyperne kan forebygges ved vaccination. Vaccinen er særdeles effektiv for de HPV typer, der er indeholdt i vaccinen.
    Man skal være opmærksom på, at man ikke er beskyttet mod de typer, som ikke er inkluderet i vaccinen. Det er derfor vigtigt at følge det almindelige screeningsprogram, selvom man er vaccineret.
    Se også hjemmesiden: www.cancer.dk