25 november 2017
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Udflåd fra skeden

DET NATURLIGE FLÅD FRA SKEDEN:

  • Fra kirtler i livmoderhals (cervikalkanal) og toppen af skeden (vagina) dannes ca. 10 ml sekret i døgnet. Det meste genoptages (resorberes) under passagen i skeden (vagina). Kun ca. 1-2 ml udskilles som flåd.

  • Dette flåd varierer i udseende, konsistens og lugt. Det varierer også med menstruationscyklus, kvindens alder, seksuelle aktivitet og præventionsvalg. Det naturlige flåd kan være hvidligt, tyndtflydende eller cremeagtigt eller klart, trådtrækkende og slimet.

  • Det naturlige flåd har en lav pH-værdi, fordi glykogen nedbrydes til mælkesyre af de i sekretet forekommende mælkesyrebakterier (laktobaciller). Foruden store mængder af laktobaciller indeholder det naturlige flåd ofte mindre mængder af en lang række andre mikroorganismer, blandt andet korynebakterier, streptokokker gr. B, gardnerella, bakterioder, mykoplasmer, virus og svampe i et balanceret, sundt mikrobiologisk økosystem.

  • Dette sunde mikrobiologiske økosystem kan blive forstyrret og kvinden bemærker ændring i flådets udseende, lugt og mængde.

    Her skal omtales de 2 hyppigst forekommende tilstande:
  • bakteriel vaginose og
  • svampeinfektioner.



    BAKTERIEL VAGINOSE.

    Definition: Bakteriel vaginose (BV) er en klinisk tilstand, som opstår, når den normale bakterieflora, domineret af forskellige mælkesyrebakterier (lactobaciller) er forsvundet og erstattet af store mængder anarobe bakterier. Ca. halvdelen af kvinder med denne forskydelse i bakterierne har gener.

    Forekomst: BV er den hyppigste årsag til udflåd og lugtgener fra underlivet. Tilstanden forekommer hos hver tredje kvinde, der henvender sig til almen praksis med klager over abnormt udflåd og hver tiende, der undersøges uden at have denne klage.
    Der er fundet lavere forekomst af BV hos p-pillebrugere samt kondom brugere og en højere forekomst hos spiralbrugere.

    Årsagen: til ændringen i den mikrobiologiske vaginalflora kendes ikke. Øget seksuel aktivitet er associeret til tilstanden, men det findes ikke belæg for, at BV kan betegnes som en seksuelt overført lidelse.

    Partnerbehandling: Der er ikke grund til partner behandling ved BV.

    Behandling: BV behandles med antibiotika enten som tabletter til at spise eller til behandling gennem skeden.
    Gennemsnitligt kureres 70-80 % med antibiotika, men recidiv ses hos op til 1/3 af de behandlede.



    SVAMPEINFEKTIONER.

    Vulvavaginal candidiasis (VVC): er betegnelsen for en betændelse af slimhinden i skeden og ved skedeindgangen forårsaget af svamp. Gærsvampen candida albicans er en del af normalfloraen i skeden hos omkring 30 % af kvinder i den fødedygtige alder. Candida albicans er langt den hyppigste årsag til VVC – ca. 80 % af tilfældene.

    Gentagne (recidiverende) VVC: kan skyldes reaktivering af c. albicans fra normalfloraen eller vækst af en modstandsdygtig art, især c. glabrata og c. tropicalis. Sidstnævnte er blevet tiltagende hyppige og er i dag årsag til omkring 20 % af de recidiverende VVC.

    Vækstbetingelserne: for svampe øges af en række forhold som f.eks. antibiotisk behandling, sukkersyge, p-piller, nedsat immunforsvar og generelle svækkelsestilstande. Rigelig glucoseindtagelse kan nok også medvirke til øget vækst af svampe. Ligesom indelukket varmt miljø og overdreven hygiejne kan fremme svampevæksten.
    Recidiverende VVC kan være cyklusbetinget med øget hyppighed lige før menstruation.

    Symptomerne: opstår pludseligt og udvikler sig i løbet af en-to dage. Det vigtigste symptom er kløe og svie i og omkring skedeåbningen. Der kan være smerter ved samleje – ledsaget af fornemmelse af tørhed i de sarte slimhinder, som kan briste specielt i skedeindgangen. Nogle kvinder oplever også smerter ved vandladning og irritation ved endetarmen. Der er derimod sjældent øget udflåd. Hud og slimhinde er rød og irriteret. Sekretet i skeden ændrer karakter og bliver hvidligt, klumpet og osteagtigt, Det ses fra toppen af skeden og på livmoderhalsen – og ned til skedeåbningen. Det lugter ikke. Klumperne kan sidde fast på slimhinden. Men hvis de løsnes ses slimhinden irriteret og måske let blødende rød.

    Hyppighed: Tre ud af fire kvinder oplever mindst en episode med VVC i deres fødedygtige alder. Halvdelen oplever flere episoder. Hvis en kvinde har fire eller flere diagnosticerede tilfælde med svampeinfektion om året, taler man om recidiverende VVC.

    Behandling: ved 1. gangs angreb (oftest c. albicans) er lokal eller systemisk engangs behandling. Ca. 80 % helbredes på en enkelt dosis. Ikke systemisk behandling til gravide. Engangsbehandling med høj dosis er lige så effektiv, som flere dages behandling med mindre dosis.
  • Recidiverende VVC: Behandlingen er systemiske behandling i flere dage ved akut episode, efterfulgt af én dags behandlinger 1 x om (ugen) måneden i 6 måneder. Den akutte behandling anbefales gennemført i tilslutning til menstruationen.

    Partnerbehandling: der er fundet svamp hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende VVC. Behandlingen af seksualpartneren har imidlertid igen indflydelse på om kvinden får symptomgivende svamp, og partnerbehandling anbefales derfor ikke.