24 April 2018
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Ufrivillig vandladning

Urininkontinens.

  • Hvordan fungerer blæren normalt?

    Strækreceptorer i blærevæggen meddeler hjernen, at blæren er ved at fyldes. Du begynder at føle trang til at lade vandet.

    Blæren strækker sig og musklen omkring urinrøret trækker sig sammen. Trykket mindskes og du kan derfor holde dig lidt endnu, inden du behøver at gå på toilettet.

    Ved et vist strækniveau bliver behovet for at tisse så stærkt, at det er nødvendigt at lade vandet. Når du lader vandet, sker følgende: musklen omkring urinrøret afslappes, blæremusklen trækker sig sammen og urinen løber ud.

  • Inkontinenstyper:

    Trang-inkontinens (urge): Har man trang-inkontinens, får man kun et kort varsel om, at nu skal man finde et toilet – dernæst tømmes blæren helt eller delvist, uden at man kan kontrollere det. Voldsom trang til at tisse og hyppig vandladning (eventuelt også om natten) er andre symptomer.
    Årsagen til overaktiv blære er oftest ukendt. Musklen i urinblærens væg er ganske enkelt unormalt aktiv ved overaktiv blære. Dette medfører, at urinblæren trækker sig oftere og hutigere sammen end normalt. Det er det, som gør, at man ofte skal lade vandet, og at trangen kommer pludseligt.

    Stress-inkontinens: Ved stress-inkontinens ”drypper” man, når en ydre (men normal) påvirkning øger trykket i blæren så meget, at musklen omkring urinrøret ikke kan stå imod. Eksempler på sådanne ydre påvirkninger er latter, nysen, hoste, hoppen, løb, løft etc. Årsagen er oftest, at bækkenbundsmuskler og ledbånd er blevet slappe, eksempelvis efter fødsler.

    Der findes endeligt en blandingsform at trang-inkontinens og stress-inkontinens, hvor man har symptomer på begge tilstande som beskrevet ovenfor.

    Overløbs inkontinens: Blæren kan ikke tømme sig ordentligt, og når den bliver for fuld, løber der lidt urin ud. Det kan bevirke, at man ofte føler vandladningstrang og har hyppige små vandladninger. Andre kan slet ikke registrere at blæren er fuld, fordi nerveforbindelsen er ødelagt og urinen løber ud uden, man har kontrol over det f.eks ved stillingsskift. Personer med specielt selskabsblære (en blære der kan rumme meget) kan opleve dette problem, når de i mange år har undertrykt vandladningstrangen.

  • Hvad kan du selv gøre?

    1: Drik ca. 1½ – 2 liter om dagen.
    2: Drik mindre mængder af kaffe, the og alkohol.
    3: Husk at frugt og grøntsager kan indeholde meget vand.
    4: Brug salt og krydderier med måde, idet salt og stærk mad øger tørsten.
    5: Hvis du har natlige vandladninger, så begræns væskeindtaget til 200 ml efter klokken 18.
    6: Tænk også på, om du går på toilettet for ofte - bare for en sikkerheds skyld.
    7: Det er vigtigt at spise en varieret og fiberrig kost og undgå forstoppelse.
    8: Er du overvægtig, bør du tabe dig.
    9: Kronisk hoste og astma bør behandles bedst muligt
    10: Lad vandet når der er 2-500 ml i blæren dvs ca 6-8 gange i døgnet.

    Ved trang-inkontines er blæretræning en effektiv behandlingsmetode, som i al sin enkelhed går ud på at få din blære til at rumme mere og først tømme sig, når den er fyldt, og du har muliged for at komme på toilettet. En medvirkende årsag til overaktiv blære kan være enkle uvaner, som du ikke engang tænker over.

    Ved blæretræning skal du arbejde på at få regelmæssige toiletvaner – sådan ca. hver 3. time. Forsøg gradvist at øge tiden mellem dine toiletbesøg. Dette medfører, at den ikke behøver tømme sig så ofte. Giv dig selv en udfordring og forsøg at holde dig så længe som muligt. Du kan f.eks. sætte dig, lægge dig, tælle baglæns fra 100 eller se TV, når tangen til at lade vandet melder sig. Når du kniber sammen i bækkenbunden, dæmper du vandladningstrangen.
    Hvis du oplever en voldsom trang til at lade vandet, så stil dig på tæerne med spændte lægmuskler og hold fast i noget. Det dæmper signalerne til hjernen, således at du kan nå på toilettet.
    Du kan føre dagbog ca. 1 gang om ugen, hvor du skriver ned hver gang du går på toilettet. Du skulle gerne opleve, at der bliver færre vandladninger pr døgn. (6-8 gange pr døgn er normalt)
    HUSK træningen tager lang tid, så vær tålmodig.

    Ved stress-inkontinens er bækkenbundstræning især vigtig, men personer med trang-inkontines vil også kunne få det bedre med blæretræning.
    Bækkenbunden er en muskelgruppe, som består af små tynde muskler. Bækkenbunden lukker urinrør, skede, endetarm samt støtter undelivsorganerne. Svag bækkenbund kan forekomme efter fødsler og forværres ofte efter overgangsalderen og er en væsentlig årsag til ufrivillig vandlandning.
    Også ved bækkenbundstræningen gælder det om, at være tålmodig, da resultaterne af træningen først viser sig efter flere måneder.

  • Bækkenbundstræning:
    Knib sammen om endetarmsåbningen, som om der skulle holdes på en prut. Knibet vil formentlig også mærkes fortil ved skeden og urinrøret. Vær opmærksom på ikke at spænde i mave, baller eller lår og på ikke at holde vejret.
  • 1: Lig på ryggen med let adskilte knæ. Knib hurtigt sammen og slip knibet. Hvert knib er kort og hurtigt – gentag 10-20 gange.

  • 2: Knib nu moderat sammen og hold knibet i 5 – 10 sekunder. Slip så. Pause mellem knibene skal være mindst lige så lang som knibet, for at musklerne ikke udtrættes for hutigt. Gentag 10-20 gange.

  • 3: Prøv at holde er moderat knib i op til 1 minut, eller så længe du kan.

  • 4: Lav til sidst 5-10 kraftige knib. Knib sammen alt hvad du kan og slip langsomt igen (varighed ca 3-4 sekunder). Husk pause mellem knibene.

    Disse knibeøvelser kan udføres liggende (ryg, side og mave), siddende eller stående. Husk altid at knibe i forbindelse med host, nys og løft. Hvis der skal trænes intensivt, bør knibeøvelserne udføres dagligt gerne flere gange. I starten er det ikke sikkert, at kræfterne strækker til at lave alle 4 øvelser, og musklerne kan hurtigt udtrættes. Husk derfor at skifte mellem de forskellige slags knib. Træthed i musklerne vil typisk kendetegnes af, at knibet og slippet efter knibet mærkes mindre tydeligt.
    Da det tager tid at optræne en muskel, vil du måske først mærke en effekt efter 2-3 måneder.
    HUSK det er vigtigt at vedblive at lave knibeøvelserne, også efter du er blevet urin-kontinent.

    Ved overløbs-inkontinens er det vigtigt at lade vandet hver 3. time således at blæren efterhånden genvinder sin muskelfunktion. Det er også vigtigt at tømme blæren helt ved vandladningen. Rejs dig op og gå lidt rundt og lad så vandet igen.
  • link til inkontinensklinik Næstved