20 Februar 2018
Velkommen til Gynækologisk Klinik - Vestegnen

Vand, du kan dø af det!

  • Man kan dø af vand!

    Det er ikke sundt at drikke mange liter vand om dagen. For mange liter vand forrykker kroppens saltbalance og der kan være farligt. Fødevarestyrelsen advarer mod kure, der anbefaler, at man drikker 4-5 liter vand eller mere om dagen.

    Vandforgiftning er velkendt på medicinske afdelinger, og velbeskrevet i den medicinske litteratur. Symptomerne på vandforgiftning kan være svimmelhed og almen utilpashed, og tilstanden kan udvikle sig til livstruende situationer med koma og død. Årsagen er, at der indtages mere vand (uden nok salt), end der udskilles.

    Kroppen har brug for ca. 2½ liter væske i døgnet. Gennem maden får vi tilført ca. 1 liter væske, så drikkevarerne skal forsyne kroppen med resten af væskebehovet på ca. 1½ liter.

    Dog har man i sommervarmen og ved høj fysisk aktivitet et større væsketab, og har derfor brug for mere væske. Men normalt - når vi ”lytter” til vores naturlige tørst – får vi dækket det daglige væskebehov.

    Læs også på kontinens foreningens hjemmeside www.kontinens.dk > Artikeldatabasen > forskning > ”Det kan være forbundet med risiko for helbredet at drikke for meget vand”.